Solformørkelse over Østjylland
Formiddagen byder fredag på et naturfænomen af den slags, der kræver helt specielle briller og måske endda en kikkert.
1. aug 2008, kl. 10:19
Mere end 30 dage gammel
I dag er der mulighed for at opleve en solformørkelse.
Den begynder klokken 10.30 og slutter klokken 12.35.
Klokken 11.36 når solformørkelsen maksimum, og da vil man kunne se månen dække knap 30 procent af solen.
Det skal man dog kun nyde synet af iført det rette udstyr, hvilket betyder en speciel solformørkelsesbrille, så man ikke risikerer at skade sine øjne.
I Århus kan solformørkelsen blandt andet opleves fra Steno Museet.