Solceller skal sikre undervisning
800 kvadratmeter solcelleanlæg del af ny klimaaftale
I Syddjurs Kommune skal solceller fremover sikre undervisning til skoleelever.
Som de første får Ådalsskolen i Skørring kommunens største solcelleanlæg på 800 kvadratmeter. Anlægget er en del af en ny klimapartnerskabsaftale, som Syddjurs Kommune og NRGi indgik i dag.
Aftalen betyder et meget tættere samarbejde mellem kommunen og energiselskabet omkring nye og miljøbesparende projekter.
- Det her er en god forretning, og det vil simpelthen være dumt hvis ikke vi gjorde det, siger borgmester i Syddjurs Kommune, Kirstine Bille (SF) til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ved hjælp af det nye solcelleanlæg kan skolen spare på udgifterne til el og vand og dermed undgå besparelser på undervisningen. Sammenlagt vil Ådalsskolen nemlig kunne spare 400.000 kroner på energibudgettet om året.
Se indslaget øverst på siden.