Sol og varme er på vej

Efter en lørdag med byger ser sommervejret ud til at komme til Østjylland

00:57

1 af 2

Det bliver en blandet omgang østjyderne rent vejrmæssigt skal igennem lørdag.

Dagen byder både på sol, byger og temperaturer mellem 16 og 19 grader.

Men allerede søndag klarer det op, og temperaturerne kan snige sig op omkring de 21 grader.

Næste uge ser ud til at byde på rigtigt sommervejr. Mandag kan en enkelt byge true den gode stemning, men herefter viser prognoserne sol og varme.

Tirsdag og onsdag ser på nuværende tidspunkt ud til at blive et par rigtige sommerdage med 25 grader og masser af sol. Dog kan det blive lidt køligere ude ved de østvendte kyster.

Se hele vejrudsigten i videoen øverst på siden.