Sol og regn: Vekslende vejr de kommende dage

De kommende dage bliver lune, men det er fortsat en god idé at huske paraplyen

00:57

Tirsdag har været en grå og våd dag i det meste af Østjylland, og sådan begynder onsdagen også.

- Onsdag vil der også være perioder, hvor det bliver vådt, men der kommer også perioder med tørvejr. Særligt sidst på dagen er der chancer for, at det begynder at klare op fra syd, siger Lone Seir fra TV2 Vejret.

Dermed ser det fortsat ud til, at det er en god idé at huske paraplyen, hvis man skal en tur ud. Dog ser det ud til, at det bliver en anelse lunere onsdag med temperaturer på op til 21 grader. 

Læs også Se billederne: Tonstungt stålrør blev løftet på plads i Skejby

Torsdag får temperaturen formentlig endnu et hak opad, og her kan østjyderne nogle steder opleve hele 23 graders varme. Dog gælder det fortsat, at der er risiko for regnbyger i løbet af dagen og særligt i eftermiddagstimerne.

Dagene herefter bliver en anelse køligere med temperaturer på 17-21 grader, og ligesom de foregående dage vil vejret også her veksle mellem solskin og regnvejr.

Du kan se hele vejrudsigten for de kommende dage i videoen øverst på siden.