Sol betyder svineri i parker
Det gode vejr lokker folk ud i parker, men med folk følger også svineriet med affald.
Når solen kommer frem, går hjernen nedenom og hjem hos mange danskere. Vi begraver vores grønne områder i skrald, skriver morgenavisen dato.
I Århus kender de bestemt også til problemet med folks tankeløshed, når det gælder miljøet i parkerne.
- Når deres mor ikke kommer og rydder op efter dem, så må kommunen jo. Der ligger fire til fem gange så meget affald som normalt efter sådan nogle solskinsdage, siger Knud Knudsen,
afdelingsgartner i Botanisk have til avisen.
Afdelingschef for de grønne områder i Århus Kommune, Kim Gulvad Svendsen, har også lagt
mærke til, at problemet med affald er taget til.
- Det er blevet værre, og det skyldes måske en holdningsændring blandt mange borgere, men det skyldes også, at der efterhånden er emballage omkring alting. Der er kommet væsentligt mere affald, og vi bruger bestemt også flere midler på at få det fjernet, siger han.
Også København og Odense kender til de store problemer med parksvin.