Søsters selvmord og søns blodprop: Politikere delte egne tragedier
Politikere vil bruge egne tragedier til at gøre velfærdssamfundet bedre.
- Da jeg ser hende i undertøj, ligner hun det, man ser i fjernsynet. Hun har dyn på kroppen, og hun vejer intet, og det er bare noget lort.
Camilla Fabricius' søster led af anoreksi og forsøgte at begå selvmord flere gange. Til sidst lykkedes det.
- Hun vidste, hvad hun lavede. Hun var helt stensikker, at hun ville dø. Mængden af alkohol og medicin var lige tilpas til, at hun ville dø hurtigt. Hun var effektiv, lyder det fra Camilla Fabricius.
Læs også
Den tragiske - og meget personlige - historie fortæller Camilla Fabricius, socialdemokratisk formand for økonomiudvalget i Aarhus Kommune, til et lidt atypisk vælgermøde i Sabro.
Det er et vælgermøde, hun afholder sammen med Venstres Karina Rohrberg Jessen, hvis søn blev ramt af en blodprop i hjernen som 8-årig.
Årsagen til politisk karriere
Det er lige nu svært at gå 100 meter uden at støde ind i en valgplakat, og mediebilledet bugner af politiske historier og spekulationer. I centrum står nogle mennesker, der gerne vil sælge et politisk budskab.
Til vælgermødet i Sabro var det i stedet to politikere, der gerne ville tale om deres liv som mennesker.
Læs også
Camilla Fabricius og Karina Rohrberg Jessen er i sagens natur uenige på flere områder, men de er enige om, at de vil bruge egne erfaringer til at lave politiske ændringer.
- For mig er det hele årsagen til, at jeg er i politik. Inden min søn blev ramt af en blodprop, var vi en helt almindelig familie. Vi havde aldrig nogensinde været i kontakt med systemet, siger Karina Rohrberg Jessen til TV2 ØSTJYLLAND.
Camilla Fabricius og Karina Rohrberg Jessen har begge haft velfærdssamfundets mindre vellykkede sider tæt inde på livet, og det er en stor styrke, mener de.
- Min far har spurgt, om jeg behøver at fortælle så meget om det, og så har jeg sagt: 'Ja, far, for der ikke andre, der skal være i vores situation. Der er ikke andre, der skal føle, at det her er tabu'.
De to politikere vil gerne slå et slag for mere dialog og for, at politikere bliver bedre til at lytte. Det budskab er formentlig nemt at sælge i disse dage.