Søndag morgen: To brande i Randers-området

Brande ved henholdsvis Havndal og Fårup har givet brandmændene en travl søndag morgen

Brandfolkene har haft en travl søndag morgen. Foto: Local Eyes

Beredskab og Sikkerhed Randers har haft en særdeles travl søndag morgen.

Først blev brandmændene kaldt ud til en gård nær Havndal ved seks-tiden, hvor der var brand i et udhus.

- Der var gået ild i et fyrrum, hvor der var et pillefyr. Det er cirka 200 kvadratmeter, der mere eller mindre er brændt ned, siger beredskabsinspektør Christian Nøddelund fra Beredskab og Sikkerhed Randers til TV 2 I ØSTJYLLAND.

Der er stadig folk på stedet, som efterslukker branden. 

Læs også Efterlyser bil: Bragede ind i butik og forsvandt

Lidt senere søndag morgen blev brandmændene kaldt til en brand på et nedlagt landbrug ved Fårup.

Christian Nøddelund fortæller, at det er en sidebygning, som brænder.

Brandfolkene arbejder stadig på stedet.

Billedet øverst i artiklen er taget af Local Eyes.