Søndag bliver lun og solrig - men efteråret vender snart tilbage

Søndag og mandag byder på sol og tørvejr de fleste steder i Østjylland, men så vender efteråret tilbage

Søndag byder på sol og op til 20-21 grader i det østjyske. Genrefoto. Foto: Marie Hald - Ritzau Scanpix

Lørdag har budt på en flot og nærmest sommerlig dag i Østjylland med sol og varme. Og du kan godt vente lidt endnu med at pakke grillen, havestolene og parasollen helt væk.

- Søndagsvejret bliver en gentagelse af lørdag. Der bliver meget lidt vind, nærmest vindstille inde over land. Der er dog risiko for lidt morgentåge, som solen skal forsøge at bokse lidt med, siger Per Christiansen fra TV2 Vejret.

Læs også Museum beder om penge og håber på 100 donationer

Og den kamp ser solen ud til at vinde.

I det østjyske kan vi komme op på 20-21 graders varme inde over land, mens det bliver en anelse køligere ved kysterne. I løbet af dagen skifter vinden retning og kommer fra øst, hvilket betyder, at der kan komme lidt havgus langs kysterne og på Samsø.

Prognose søndag klokken 16.00.

Mandag blæser det lidt op, men dagen ser også ud til at byde på tørvejr i hele Østjylland. Temperaturen kommer op på cirka 17 grader.

Efterårsvejret vender tilbage

Men det er med at nyde det mere solrige og lune efterår, for allerede tirsdag vender regnvejret tilbage.

Både tirsdag, onsdag og torsdag er der risiko for byger mange steder, og temperaturen falder en anelse til cirka 15 grader i det østjyske.

01:03

VIDEO: Se den østjyske vejrudsigt for de kommende dage.

Luk video