Søndag bliver grå, men der er lys forude

Vinden lægger sig søndag og der er chancer for lidt solstrejf, inden det bliver skyet i løbet af dagen.

Solen prøver at skinne igennem skyerne ved Hadsten lørdag. Søndag vil vinden lægge sig. Foto: Marina Justesen

Lørdag har været regnfuld og blæsende flere steder i Østjylland, men søndag vil vinden lægge sig.

- I morgen har vinden lagt sig, og der er gode chancer for et enkelt solstrejf eller to, men relativt hurtigt bliver det skyet, fortæller Anders Brandt fra TV 2 Vejret. 

Læs også Tocifrede varmegrader i sigte: Sådan bliver vejret i vinterferien

Der vil også komme regn søndag.

- Ud på eftermiddagstimerne kommer der regnvejr op syd fra. Horsens og Samsø kommer til at stå for skud, siger vejrværten.

Der er mulighed for sol i vinterferien.

De kommende dage her i vinterferien, hvis man har det, vil det begynde at klare op, og onsdag vil der være gode chancer for sol. 

Prøv at se temperaturerne. Op omkring 9-10 grader, så det smager lidt af forår.

Anders Brandt, TV 2 Vejret

- Onsdag og torsdag mere skyet, og så lidt sol. Og så prøv at se temperaturerne. Op omkring 9-10 grader, så det smager lidt af forår, siger vejrvært Anders Brandt og fortsætter.

- I første omgang venter der en dag i morgen, som bliver med gråvejr og regn længst mod syd.

00:50

VIDEO: Se den østjyske vejrudsigt for søndag og den kommende uge.

Luk video