Sodavand, stole og stegepande
Se, hvad tyvene har stjålet det seneste døgn
Flere forretningsindehavere og villaejere har det seneste døgn haft besøg af udbudne gæster.
Det viser Østjyllands Politis døgnsrapport, hvor man kan se, at det blandt andet er foregået i det vestlige Aarhus, Højbjerg, Egå og Rønde.
På et spisested i Brabrand blev en rude i nat knust, hvorefter en eller flere tyve stjal sodavand, madvarer og en stegepande.
Også hos en frisør i Rønde blev der stjålet flere hårprodukter, og i en villa i Højbjerg blev der fjernet et smykkeskrin samt nogle billeder.
Som det ofte er tilfældet, gik tyvene i nat også efter designermøbler. I en villa i Egå blev et vindue opbrudt, hvorefter der blev stjålet seks Arne Jacobsen stole, to PH-lamper og en computer.
Der er i alt blevet begået 12 indbrud rundt omkring i Østjylland det seneste døgn.