Socialminister med eller uden is

Karen Jespersen og andre politikere står i eftermiddag bag baren i Studenterhus Århus ved et alternativt vælgermøde.

Var det noget med en kold fadøl og lidt valgflæsk?

Så er muligheden der i hvert fald i eftermiddag i Århus, hvor der afholdes et alternativt vælgermøde i Studenterhus Århus på havnen.

Her stiller en række politikere op til det lidt anderledes møde, der er arrangeret af Studenterhus Århus og Erhverv Århus.

Blandt eftermiddagens barpersonale finder man socialminister Karen Jespersen (V), Ejvind Vesselbo (V), Henriette Kjær (KF), Morten Messerschmidt (DF), René Skau Björnson (S), Kirsten Brosbøl (S), Morten Homann (SF) og Morten Østergaard (RV).

Hvorvidt de deltagende politikere mestrer at lave de lidt mere avancerede drinks til de fremmødte, må eftermiddagen vise, men der skulle i hvert fald være mulighed for en god politisk diskussion hen over bardisken.

Læs mere om folketingsvalget på tv2oj.dk's valgtema