- Soc.dem. brød sammen

De fik buddet, fastslår venstrefløjspolitiker

02:17

1 af 2

Randers kunne fortsat have haft en socialdemokratisk borgmester, hvis partiet havde spillet deres kort rigtigt på valgnatten.

Sådan lyder meldingen fra Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen, der endte med at bakke op om Venstres spidskandidat, Claus Omann Jensen.

Dette til trods for, at Velfærdslisten er placeret på den politiske venstrefløj.

Se: Ny borgmester i Randers

- I løbet af forhandlingerne skete der en masse ting, der gjorde, at vi var nødt til at slå til, hvis vi ville have indflydelse, forklarer Kasper Fuhr Christensen til TV 2 | ØSTJYLLAND om årsagen til, at han indgik en konstitueringsaftale med Venstre.

- De (Socialdemokraterne, red.) får sådan set en mulighed på et tidspunkt i løbet af forhandlingerne, men vælger ikke at gribe den. De oplever det, som jeg vil kalde et decideret sammenbrud og en opsplitning i løbet af valgnatten.

Også Det Radikale Venstres Mogens Nyholm valgte at bakke op om den kommende Venstre-borgmester, Claus Omann Jensen. De Radikale havde på forhånd meldt ud, at de ikke ville støtte Socialdemokraterne, så længe borgmester Henning Jensen Nyhuus var i spidsen for partiet.

Se hele interviewet med Kasper Fuhr Christensen øverst i artiklen.

Læs mere om valget i Randers her