Snydt på udsalg

En udsalgskunde opdagede, at han havde betalt det samme for to par sanddaler på udsalg, som skoene hele tiden har kostet.

Bjarne Andersen fra Foldby ved Hinnerup er en vred og skuffet mand. I sidste uge gik han på udsalg i skoforretningen Bugatti i Storcenter Nord i Århus. Han ville have de billige sanddaler, som butikken havde annonceret med.

Et par til 200 kroner og så det gode tilbud: To par for 300 kroner. Det kunne Bjarne Andersen ikke stå for, så han skyndte sig at købe dem. Da han kom hjem pillede han udsalgsmærket af sanddalerne, og der fik han sig lidt af en overraskelse. For prisen under udsalgsmærket afslørede, at sanddalerne før havde kostet 149 kroner. Det vil sige, at Bjarne Andersen er blevet snydt for to kroner, men hvis han kun havde købt et par, så ville han være snydt for 51 kroner.

Bugatti er ejet af Dansk Supermarked, der i dag erkender, at der er begået en fejl, og at skoene aldrig skullel have været på udsalg. Men kæden forklarer, at skoene tilhører et restparti, som blev sat op til 200 kroner fra de 149. Men Den sluger Forbrugerrådet ikke. De oplyser i dag, at det alligevel er ulovligt.