Snupper to år mere
Henrik Hansen forlænger med Århus Håndbold
Århus Håndbold og Henrik Hansen har sikret sig papir på hinanden i yderligere to år.
- Århus har hele pakken. Jeg er her fra byen, min familie bor i nærheden, og jeg har et spændende job i klubben. Det er den perfekte løsning. Derudover går det godt på håndboldbanen, og jeg har en træner, som jeg sætter stor pris på og nogle holdkammerater, som er fantastiske at være sammen med, siger Henrik Hansen i en pressemeddelelse.
Også Erik Veje Rasmussen, der er træner i klubben, glæder sig over forlængelsen.
- Det der gør Henrik så værdifuld i Århus Håndbold er, at han har landsholdsklasse i både forsvar og angreb, siger træneren.
Henrik Hansen står noteret for 27 landskampe. Han har tidligere spillet for klubber i Spanien, ligesom han har været forbi Bundesligaen og TuS Nettelstadt Lübbecke.
Den nye aftale løber frem til sommeren 2016.