Snuppede mange for sprit-kørsel

Under årets første spiritus- og narkokontrol blev 11 taget for at køre spritkørsel. Til gengæld blev ingen taget med narko i blodet.

Østjyllands Politi deltog i årets første landsdækkende spiritus- og narkokontrol i perioden fra torsdag den 29. januar til lørdag den 31. januar 2009.

I løbet af de tre dage blev 11 taget med en promille over det tilladte. Der var til gengæld ingen sigtelser for kørsel under påvirkning af medicin og narkotika.

Desuden kørte 19 uden sikkerhedssele, 11 blev taget for mobilsnakkeri under kørslen og fem havde ikke et gyldigt kørekort.

I kontrolperioden standsede politiet i alt 626 køretøjer.