Snup et kondom og et batteri til høreapparatet på biblioteket

På bibliotekerne i Syddjurs Kommune kan brugerne tage et kondom med, når de låner bøger

01:00

VIDEO: Initiativet med gratis kondomer på bibliotekerne i Syddjurs Kommune er en forlængelse af kampagnen 'Kun med Kondom'.

Bibliotekerne i Syddjurs Kommune er begyndt at dele gratis kondomer ud hele året.

Initiativet er en forlængelse af den kampagne, der hedder ’Kun med Kondom’, der normalt kun kører i et par uger om året.

- Biblioteket er et sted for alle. Hvis det er svært at få skaffet sig et kondom og alternativet er ikke at bruge det, så vil vi hellere være med til at hjælpe folk med at få et kondom med fredag aften, siger Rasmus Kudahl Kaae Munch, der er formidler på Syddjurs Bibliotek.

Læs også Nye tal viser: Her blev flest østjyder smittet med klamydia

Højner folkesundheden

Bibliotekerne er gået sammen med Syddjurs Sundhedsteam.

- De ville gerne stå for at levere kondomer, når vi skal bruge flere. På den måde er vi jo med til at højne folkesundheden, siger Rasmus Kudahl Kaae Munch.

Det er fedt, at de kan komme ind og sige hov… nu kan vi også få kondomer på bibliotekerne.

Rasmus Kudahl Kaae Munch, vejleder, Syddjurs Bibliotek

Derudover vil biblioteket gerne give brugerne nogle overraskende oplevelser.

- Det er fedt, at de kan komme ind og sige hov… nu kan vi også få kondomer på bibliotekerne, siger Rasmus Kudahl Kaae Munch.

På bibliotekerne i Syddjurs Kommune kan brugerne få gratis kondomer.

Kondomerne står ved siden af batterierne til høreapparater. De er også gratis.

- Så kan man jo tage en af hver, siger Rasmus Kudahl Kaae Munch.

Læs også Butikker må ikke tage gebyr for kontantbetaling

Ingen afleveringsdato

Kondomerne låner man ikke på samme måde som bøgerne.

- Vi behøver ikke at få dem tilbage igen, siger Kudahl Kaae Munch.

I videoen øverst i artiklen kan du se hele interviewet med Rasmus Kudahl Kaae Munch.