Snehvide forfulgt af lejemorder

Eventyret om Snehvide og de syv små dværge udsættes for nutidig iscenesættelse med hip-hop på Århus Teater.

En slumprinsesse, der er datter af en narkobaron og forfølges af en lejemorder, er hovedpersonen i en sædvanlig opsætning af det klassiske eventyr om Snehvide og de syv små dværge, som i aften har premiere på Århus Teater. Slumprinsessen og De 7 Smalltime Hustlers hedder forestillingen.

Kunstnere fra fire kontinenter har, som titlen antyder, taget det gamle eventyr under kærlig, men utraditionel behandling med hip-hop, rap og breakdance.

Der er tale om 'en anderledes nyfortolkning af eventyret om ondskab og uskyld, godhed og galskab og den helt store kærlighed', lover teateret.

TV2 / ØSTJYLLAND bringer en direkte reportage fra premiere i aftenens nyheder kl. 19.30.