Sneen påvirker trafikken
Både den kollektive trafik og bilerne kan stadig mærke følerne af tirsdagens snefald. Hold dig opdateret her.
Skal man ud at køre i dag, er det en god ide at væbne sig med tålmodighed. Sne og is gør nemlig vejene glatte og flere steder er der køer, fordi trafikken bevæger sig langsomt.
Også busser og tog kører med uregelmæssigheder.
Hos Midttrafik kører rute 113 ved Silkeborg ikke ind om Linå by i retning mod Århus, mens rute 361 ved Rønde kun kører Rønde-Knebel.
Malling Turistbusser har aflyst følgende ruter i Odder kommune: 108, 1002, 1003, 1004, 1005, 1006, 1007A og 1007B.
Ruterne vil blive forsøgt gennemført fra klokken 12.00
Kørsel til specialklasser i Odder kommune samt til heldagsskolen er aflyst til morgen, men vil også blive forsøgt gennemført fra klokken 12.00
DSB melder om enkelte aflyste afgange i Østjylland, mens andre tog vil køre efter en ændret køreplan.
Lyntogene kører kun mellem København og Århus og altså ikke videre nordpå.
Skal du rejse i Nord- og Østjylland anbefaler DSB dig derfor at tjekke din rejse på www.rejseplanen.dk.
Aarhus Lufthavn melder også om store uregelmæssigheder i flytrafikken til og fra det østjyske.
Lufthavnen anbefaler, at rejsende holder sig løbende orienteret om forholdene ved at kontakte deres luftfartsselskab eller på lufthavnens hjemmeside.