Sne, sne og slet ingen sne
Se et galleri med flere af seernes vejrbilleder
Snedækkede græsplæner, legende børn og gader uden det mindste lille snefnug.
TV 2 | ØSTJYLLANDs seere har været på pletten flere steder i Østjylland og sendt billeder ind til os af netop deres vinterlandskab - eller mangel på samme.
Det er nemlig ikke alle steder, at sneen har været på besøg. Flere seere fra blandt andet Grenaa kan melde om ingen sne.
- Grenaa - byen hvor det bare ikke ville sne! (Øv!!!), skriver Jørn Møller Andersen på TV 2 | ØSTJYLLANDs Facebook-side.
Til gengæld har børn og barnlige sjæle særligt området omkring Aarhus og Silkeborg haft mulighed for at boltre sig i den hvide nedbør.
Du kan se en række af de seneste af seernes billeder i galleriet øverst på siden.
Se også: Se seernes vinterbilleder
Vi modtager meget gerne flere billeder eller videoer af snemænd, kælkebakker eller snedækkede østjyske villahaver.
Del dine billeder på vores facebookside eller send dem i en mail til redaktion@tv2oj.dk.