Snarrådig taksator får stjålen bil tilbage til kunde

En forsikringstaksator på vej hjem fra opgave hos kunde, fik pludselig kundens netop anmeldte, stjålne bil i synsfeltet

En taksator på vej hjem fra møde med kunde, fik pludselig den netop anmeldte, stjålne bil i syndfeltet. Genrefoto

Da en taksator var på vej tilbage til kontoret efter at have besøgt en kunde i Syddjurs, befandt han sig pludselig lige bag den bil, som kunden netop havde meldt stjålet til forsikringsselskabet.

Bilen var, sammen med flere andre ting, meldt stjålet, efter et indbrud i weekenden.

Læs også Politiet efterlyser 23-årig efter knivstik: Betragtes som farlig

Da den stjålne bil med ét befandt sig lige foran taksatoren, kontaktede han hurtigt politiet, der kort efter kunne standse bilen og anholde de tre personer, der befandt sig i den.

Læs også Veteran slog forældre ihjel med økse: I dag falder dommen

Den ene af de anholdte, en 22-årig mand, blev sigtet for brugstyveri af bilen og løsladt efter afhøring. De to øvrige mænd, som er 23 og 24 år, bliver fremstillet i grundlovsforhør på onsdag klokken 11 i Retten i Randers. Her vil de blive sigtet for brugstyveri og for indbrud.  

Den stjålne bil er igen vendt hjem til den retmæssige ejer, oplyser Østjyllands Politi.