- Smukfest skal forblive smuk
Styr på sikkerhed og områdes størrelse
Smukfest i Skanderborg er i år blevet kritiseret for dårlig sikkerhed og for at lukke for mange gæster ind på festivalområdet.
Det var under koncerten med Prince, at det situationen kulminerede.
En ny masterplan i byrådet har givet festivalen mere plads til at udfolde sig, men der er uenighed om, hvor meget Smukfest skal fylde.
Alle partier er dog enige om, at sikkerheden kommer først.
- Vi kan ikke have en festival, hvor der bliver usikkerhed om sikkerheden, for så er det ikke ikke en smuk fest længere, siger Henrik Qvist fra Enhedslisten.
Dansk Folkeparti stemte imod planen om at udvide festivalens område. Ifølge spidskandidaten bunder det i bekymring:
- Det var et helhjertet forsøg på at redde kvaliteten, siger Martin Frausing Poulsen fra DF og tilføjer:
- Jeg er bekymret omkring området derude.
VIDEO: Se debat fra Skanderborg
Udover kritik af sikkerhed og antal gæster mener Dansk Folkeparti også, at Smukfest lukker sig for meget om sig selv.
Det skal ikke ske, siger borgmester Jørgen Gaarde (S). Han påpeger, at kommunen løbende er i dialog med festivalens arrangører:
- Når man bor i Skanderborg, vil man også gerne have en del af festen med. Det skal vi finde en løsning på. Vi går ikke på kompromis med, at det skal være trygt og sikkert, siger borgmester Jørgen Gaarde (S).
Smukfest skal blive ved med at være smuk, lyder det samstemmende fra spidskandidaterne i Skanderborg.
- Som med alle andre fyrtårne skal vi være varsomme. Der er så mange i vores foreninger og kulturliv, som har gavn af festivalen, siger Jan Krogh fra Konservative.
Se et uddrag fra debatten, hvor politikerne diskuterer Smukfests fremtid øverst i artiklen.