Smukfest præsenterer seks danske navne til årets festival

Seks nye navne og et populært radioprogram kunne Smukfest fredag løfte sløret for

Fallulah optræder på Smukfest. Foto: Ida Guldbæk Arentsen - Scanpix

Noah smutter forbi Skanderborg i år. Foto: Torben Christensen - Scanpix

Specktors kan opleves på dette års Smukfest. Foto: Torben Christensen - Scanpix

1 af 3

Smukfest har allerede offentliggjort store dele af programmet til årets festival. Et program som er blevet mødt med kritik fra flere sider.

I dag, fredag, valgte Smukfest så at offentliggøre yderligere seks kunstnere til årets festival. Og her var ikke tale om store internationale stjerner, alle seks var nemlig danske navne. 

Det nok største af de seks navne var sangerinden Fallulah, men også spændende navne som Noah og Specktors vækker nok genkendelighed for mange.

Læs også Jamiroquai og Major Lazer til Smukfest: Se programmet her

Derudover har Smukfest lavet aftaler Almost AC/DC, Gustaf Ljunggren og Trio Jamaika

Populært radioprogram vender tilbage
Udover kunstnerne, der fredag blev præsenteret, kunne Smukfest også fortælle, at det populære radioprogram Mads og Monopolet på P4 vender tilbage til festivalen. 

Programmet var sidste år ikke til stede på festivalen, da værten Mads Steffensen var i Brasilien til OL. 

Mange er nok glade for igen at kunne finde Mads og Monopolet på Smukfest. Foto: Axel Schütt