Smukfest klar til regn
Husk gummistøvler og solcreme
27. jul 2013, kl. 18:58
Mere end 30 dage gammel
I skovene i Skanderborg bliver der lige nu knoklet for at blive klar til årets festival skydes i gang om 11 dage. Men med nattens regn og torden har arrangørerne fået en lille forsmag på det vejr, der ser ud til at vente festivalen.
TV2-Vejrets Andreas Nyholm har set frem i prognoserne. De siger regn, men også høje temperaturer 20-25 grader.
Men i Skanderborg frygter de ikke regnen.
- Vi har masser af træflis, sand og stabil grus. Træerner tager også en del regndråber og så kan kloarkerne klare resten, fortæller Frank Møller Nielsen, der er opstillings- og nedrivningsansvarlig på Smukfest.
Smukfest begynder 7. august. Se indslaget fra forberedelserne øverst på siden.