Smukfest håber på nye Bøgescener i jubilæumsår

Smukfest fylder næste år 40, og festivalen ønsker sig nye Bøgescener

Karl William spiller på Bøgescenen på Smukfest søndag den 12. august 2018 - står det til festivalen skal hovedscenen flyttets og udvides. Foto: Helle Arensbak - Ritzau Scanpix

Søndag aften blev der sat punktum for endnu en Smukfest i Skanderborg, da Rasmus Seebach indtog Bøgescenerne klokken 21.30.

Sangeren Rasmus Seebach på scenen til Smukfest søndag aften. Foto: Helle Arensbak - Ritzau Scanpix

Og den danske sanger bliver også den sidste, der kommer til at stå på Bøgescenerne, som de er nu, hvis det står til Smukfest. De håber nemlig, at der til festivalens 40-års jubilæum næste sommer, kan stå et par nye scener klar.

- Vi håber, at næste år kunne være der, hvor vi kan præsentere nye Bøgescener, siger talsmand for Smukfest Poul Martin Bonde.

Læs også Smukfest forventer at øge sin omsætning med millioner

Smukfest og Skanderborg Kommune er i gang med at lave en ny plan for, hvordan Smukfest skal afholdes i den østjyske skov. Og et af de elementer, der er i spil er at flytte den ikoniske scene 45 meter bagud og genopfører den så den passer bedre til de musikere, der hvert år optræder der.

01:49

VIDEO: Smukfest og Skanderborg Kommune er i gang med at lave en ny plan for, hvordan Smukfest i fremtiden skal afholdes i den østjyske skov.

Luk video

- Vi har brug for nogle scener, der kan bærer noget mere og som er lidt større, fordi de moderne produktioner fra de helt store navne kræver virkelig meget, og det kan vi ikke helt leve op til i øjeblikket, siger Poul Martin Bonde og fortsætter. 

Flere festivalgæster

Ud over scenerne, så håber festivalen også, at man på sigt kan øge antallet af gæster, man lukker ind på festivals pladsen.

- En af tingene i den plan er, at vi har ønsket at få plads til nogle flere publikummer for at kunne fremtidssikre festivalen også økonomisk set, og det der står i den plan, det forslag der er afleveret til byrådet lægger op til en udvidelse på omkring 7.500 mennesker, men altså over nogle år, så det kan implementeres, siger Poul Martin Bonde.

Læs også Tæt trafik ved Smukfest: Folk forlader regnvåd festival før tid

På årets festival var der cirka 50.000 mennesker. Billetterne til festivalen blev udsolgt på kort tid. 

Vil evaluere busdriften

Shuttlebusserne, der kører gæster frem og tilbage på festivalen, har været under kritik igen i år efter politiets kontrol, hvor 11 ud af 18 busser dumpede kontrollen onsdag, og seks ud af ni dumpede torsdag.

Det er andet år i træk, at der er problemer med busserne på Smukfest, og hos festivalen vil de evaluere på netop shuttlebusserne, når festivalen slutter.

- Jeg vil i hvert fald sige, at vi gør alt, hvad vi kan for at få i orden. Vi kommer til at evaluere meget på det og finde ud af, hvordan vi på bedst mulig vis kan sikre en god transport undervejs, siger Poul Martin Bonde.

00:17

VIDEO: Fredag aften overraskede kronprins Frederik publikum ved at dukke op på Bøgescenen til Nephews koncert.

Luk video