Smukfest-gæsters branderter bidrager til kamp mod ensomhed

Når gæsterne på Smukfest slukker tørsten i iskolde fadøl, støtter de samtidig et godt formål. Foto: Axel Schütt - Scanpix

Projekter med sårbare fædre, Børnetelefonen og julehjælpskasser til socialt udsatte for tildelt festivalfond

Penge, som øltørstige festivalgæster bruger i boderne på Smukfest, slukker ikke kun tørsten i bøgeskoven.

Blandt andet sammen med 20 procent af festivalens overskud, bidrager Royal Unibrew, der leverer øl til Smukfest, med to kroner for hver liter solgte øl til den såkaldte Smukfond.

Fondsmidlerne bliver givet som støtte til projekter, der kæmper mod ensomhed og udsathed, og lyder på 274.000 kroner.

01:00

Se hvordan pladsen på Smukfest ser ud fra oven her. 

Luk video

Når man drikker øl på en festival, så nyder man samværet med sine venner og bekendte, påpeger Carsten Nørland, direktør i Royal Unibrew, der også er i Smukfondens bestyrelse.

- Måske er det ikke alle, der har mulighed for at komme. Men hvis vi kan støtte, at der er flere, der kan få en hyggelig stund sammen med deres venner, så vil vi meget gerne det, siger han.

I år, hvor festivalen bliver afholdt for 38. gang i træk, går fondspengene blandt andet til Børnetelefonen, der bliver drevet af Børns Vilkår.

Fik 50.000 kr. fra pop-duo

Organisationen fik torsdag tildelt 50.000 kroner til at optimere natlig chatrådgivning, flere frivillige og teknologi.

Netop de penge var særligt doneret af duoen Djämes Braun, der i år har valgt at give deres honorar for at spille på Smukfest til Smukfonden - nærmere bestemt til Børnetelefonen.

Derudover gik yderligere 50.000 kroner både til 300 julehjælpskasser til hjemløse og udsatte i Aarhus og til et projekt, som Mødrehjælpen er ved at starte.

Læs også Kom med ind i Smukfest-bolig til mere end 30.000 kroner

Projektet hedder "Projekt ung far på vej" og midlerne skal bruges til at starte en særlig indsats for unge, sårbare fædre.

Repræsentanter fra de tre projekter var til stede i bøgeskoven, da midlerne blev overrakt, hvor yderligere syv projekter blev honoreret i forbindelse med fonden.

Næste uddeling af støtte fra Smukfonden finder sted i forbindelse med festivalklubbens generalforsamling i januar 2018.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig