Smukfest-frivillige: - Vi vil have Walther tilbage
Publikum på Smukfest i Skanderborg ser for lidt til festival-trolden Walther
To kvinder har en mission. De vil have festival-trolden, Walther, tilbage.
- Jamen, det er jo Walther, der startede hele festen. Han er vores maskot, han er vores mentor, han er vores alting. Hvis Walther ikke er her, så er der ingen fest, siger Hanne Brandt.
Med sloganet 'Vi vil have Walther tilbage' demonstrerer hun sammen med Dorte Bech Nygaard for at få flere Walther-figurer på festivalpladsen. De to damer i rollatorbanden er nemlig bange for, at trolden stikker af til Norge og finder en sød norsk jente.
- Vi må ikke sige det højt, men Walther er lidt selvglad, og hvis ikke han ser sig selv nok rundt omkring på pladsen, så er vi bange for, at han bliver troldesur, og at han tager til Norge, siger Hanne Brandt.
Læs også
Historien lyder, at trolden tilbage i 1979 i en alder af 400 år var alene hjemme i Bøgeskoven, mens hans forældre var til troldekonference. Walther brugte alene-tiden til at planlægge han den første Skanderborg festival, som så dagens lys i 1980.
- Uden Walther så bliver det lige så kedeligt som Roskilde, og det går jo ikke, siger Bente Brandt.
Begge kvinder er frivillige på festivalen, og de har taget rollatoren med i Bøgeskoven som en sjov gimmick.
Se interviewet med rollator-banden i videoen øverst på siden.