Smukfest afslører tre nye navne til næste års program
Danmarks konge af pop gæster næste års Smukfest sammen et af årets absolut mest populære bands
Smukfest er i overraskelseshumør her op til jul.
I går afslørede de, at popikonet Britnet Spears kommer til Bøgeskoven. I dag løfter de sløret for tre nye navne.
Den ene er Thomas Helmig. Den anden er hitmageren Kesi, og så kommer årets måske mest spillede danske band, Scarlet Pleasure, også.
"Gimmi more"
På Smukfest' hjemmeside kan man læse, at planen er at offentliggøre programmet den 1. februar 2018, men allerede nu har de afsløret otte navne.
Læs også
- Responsen på Britney Spears har været positiv, og samtidigt også "gimmi-gimmi more". Vi er derfor glade for at kunne præsentere yderligere et par danske navne til #SMUK18 her på tærsklen til jul, skriver de i en pressemeddelelse.
De andre navne, som er blevet offentliggjort er: D-A-D, CV Jørgensen, MØ, Nephew og Saveus. Sidstnævnte der får lov at tage revanche efter deres mislykkede koncert på festivalen sidste år, hvor de måtte stoppe efter kun to numre på grund af problemer med teknikken.
Billetter revet væk
Selvom nogle af navnene allerede nu er blevet afsløret, er det altså ikke sikkert, at man får stjernerne at se.
Alle 28.000 partout-billetter til næste års festival blev revet væk på halvanden time tidligere på året.
Det er dog stadig muligt at købe endagsarmbånd, når de bliver sat til salg den 8. februar 2018.
Herunder kan du høre aarhusianske Thomas Helmig med et af sine mange hits. Her er det sangen: Gotta Get Away From You.