Smuglede hash ind i arrest
En 38-årig kvinde er blevet anholdt for at forsøge at smugle hash ind til en indsat.
19. sep 2006, kl. 13:10
Mere end 30 dage gammel
En 38-årig kvinde i går blev anholdt for at forsøge at smugle hash ind i Århus Arrest.
Kvinden skulle på besøg hos en indsat i arresten, og under kontrollen af de ting, hun havde med til besøget, blev der fundet godt 10 gram hash, oplyser Århus Politi.
Politiet blev tilkaldt, og kvinden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
Kvinden tilstod, og under afhøringen tilstod hun også, at det en gang tidligere var lykkedes hende at smugle hash ind til den indsatte, hun skulle besøge.