Sms'er skal forhindre hærværk mod toiletter

De offentlige toiletter i Aarhus Kommune har været hårdt plaget af hærværk. Nu er der kommet sms-lås på.

Toiletterne her på Bispetorvet og i Skanseparken har fået sms-lås for at komme hærværk til livs. Foto: Aarhus Kommune

I en længere periode har de offentlige toiletter på Bispetorvet og i Skanseparken været udsat for massivt hærværk.

- Det er alvorligt hærværk. Toiletterne på Bispetorvet har kun været i brug i få uger, selvom de har været der i tre måneder, fortæller Kim Gulvad, som er driftschef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Læs også 60-årig kvinde greb fat i biltyv og smed nøglerne væk

Toiletterne har været lukket ned på grund af hærværket. Nu håber han, at de har fundet løsningen til at komme det til livs, så gæster fremover kan komme på toilettet, hvis de trænger.  

- Man sender en sms til døren, så låses den op. De går ind i en sort boks, og vi har ikke adgang til numrene, men hvis vi får meget hærværk, så kan vi bede politiet om at se på det, siger Kim Gulvad til TV2 ØSTJYLLAND.

Toiletterne på Odder Station har også været plaget af hærværk flere gange. Det har betydet, at de nu er lukket ned.  Foto: Odder Kommune

Har virket andre steder

Kommunen har gode erfaringer ved brugen af sms-lås, som der også er på toiletterne i Mindeparken.

- For omkring fem år siden havde vi meget voldsom hærværk på toiletterne i Mindeparken, og der satte vi sms-lås på, og det er stort set forsvundet nu, fortæller driftschefen.

Læs også Hærværk på toiletter koster kommune dyrt - nu lukkes de ned

Han er ked af, at man bliver nødt til at sætte en sms-lås på, så toiletterne ikke er åbent for alle.

- Det er ærgerligt, vi skal derhen, og at folk ikke respekterer vores fælles ejendom, men sådan er det desværre, fortæller Kim Gulvad.

Det giver lidt besvær, da man skal have en telefon med, men det er så omkostningerne. Men samtidig får du et toilet, der virker, og det giver en bedre service til borgerne.

Kim Gulvad, driftschef, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Selvom de fleste i dag har en mobiltelefon, så kan det give problemer for f.eks. børn, som ikke har.

- Det giver lidt besvær, da man skal have en telefon med, men det er så omkostningerne. Men samtidig får du et toilet, der virker, og det giver en bedre service til borgerne, siger Kim Gulvad.

Tidligere har Aarhus Kommune haft en aftale med en kioskejer i Mindeparken, som kunne låse toilettet op, hvis børn skulle benytte det.

Læs også Hærværk, tyveri og ildspåsættelse mod cirkus: Nu er der vagter i døgndrift

Ved Aarhus Rutebilsstation har Teknik og Miljø lavet et form for helle for udsatte sammen med Socialforvaltningen, hvor der også er et toilet. Men nu er toilettet også blevet smadret, og derfor vil der også komme sms-lås på her.

00:43

VIDEO: Hærværk på toiletter på Odder Station koster kommunen dyrt. Derfor er de nu lukket ned. Videoen er fra 13. marts 2019.

Luk video