SMS-beskeder driller politiet

Varetægtsfængslede sender beskeder til hinanden på mobiltelefoner, og det besværliggør politiets arbejde.

Mobiltelefoner er allemandseje, og det gælder også indsatte i fængslerne. Og det har store konsekvenser for politiets opklaringsarbejde. Politiet bruger nemlig meget tid på at transportere mistænkte i samme kriminalsager til arresthuse rundt om i landet for at forhindre de kriminelle i at snakke sammen. Varetægtsfængslede bliver altid frataget deres mobiltelefoner, mens de indsatte har ret til at have en telefon. Og det benytter varetægtsfængslede sig af. Det oplyser Østjyllands Radio i dag. De bruger mobiltelefonerne til at sende beskeder til hinanden, og så passer deres forklaringer lige pludselig sammen, siger Niels Ole Bach til Østjyllands Radio.

- Det har altid været et problem, men det er blevet endnu værre i takt med at folk får flere og flere mobiltelefoner, siger han til radioen.