The Smileys: Vi skal holde fest i bussen hjem
Sjetteklasser fra Morten Børup Skolen i Skanderborg vandt landsfinalen i Smart Parat Svar
Onsdag var der landsfinale i konkurrencen Smart Parat Svar i Odense.
Et af holdene i finalen var sjetteklasser fra Morten Børup Skolen i Skanderborg, der gik under navnet 'The Smileys'.
Og det viste sig, at de østjyske sjetteklaser også kunne smile, da finalen var overstået - for østjyderne var bedst til paratviden og kunne lade sige hylde som vinder af konkurrencen.
- Det føles mega-godt. Og vi skal fejre det med at holde fest i bussen. Det har buschaufføren lovet os, at hvis vi vandt, så må vi holde fest i bussen, storsmiler Sofie Aaby Nielsen.
Selv om der var en del nervøsitet, så var klassekammeraten Amalie Marie Sørensen dog ikke i tvivl om udfaldet af finalen.
- Jeg vidste, at vi ville vinde, lige da vi havde svaret først, siger Amalie Marie Sørensen.
Smart Parat Svar: Østjyske elever er Danmarks klogeste
Udover at være kåret til landets klogeste, modtog eleverne også en check på 10.000 kroner. Så nu skal pige-holdet hjem og finde ud af, hvad pengene skal bruges til.
Eleverne konkurrerede i 22 forskellige kategorier som for eksempel eventyr, politik og sport.
Se hele videoen med The Smileys, der jubler efter finalen, i tv-indslaget ovenfor.