Smidt ud af landet - igen

Rumæner opholdt sig i Aarhus, selv om han havde indrejseforbud

Foto: Colourbox

Politiet har anholdt en 37-årig rumænsk mand, som opholdt sig i Aarhus til trods for, at han havde indrejseforbud i Danmark.

Ifølge Østjyllands Politi blev den rumænske mand søndag opdaget i P. Hiort-Lorenszensvej i det centrale Aarhus.

Mandens indrejseforbud gælder frem til sommeren 2016, og han har derfor ikke lov til at opholde sig i landet.

Tidligere i dag, mandag, besluttede en dommer ved byretten i Aarhus, at den østeuropæiske mand skal fængsles i 10 dage.

Derefter skal han udvises af landet og har indrejseforbud i Danmark i seks år.