Smed is mod biler fra motorvejsbro
Fire unge mænd muntrede sig søndag aften med at smide is og sne ned mod bilisterne på Motorvej E45 ved Stilling.
De fire unge mænd havde søndag kort efter kl. 17 taget opstilling på en bro over motorvejen ved Stilling nord for Skanderborg.
Herfra muntrede de sig ifølge Horsens Folkeblad med at kaste sne og is ned over bilerne.
Sydøstjyllands Politi modtog flere telefonopkald fra bekymrede trafikanter, men da en patruljevogn nåede frem, var mændene forsvundet.
Trods den farlige leg skete der ingen uheld på motorvejen.
Mændene havde taget opstilling på broen over motorvejen i Stilling ved Skanderborg:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=stilling+E45&sll=55.869147,11.228027&sspn=9.196227,28.498535&ie=UTF8&hq=&hnear=E45&t=h&ll=56.065352,9.976959&spn=0.0069,0.02193&z=15" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort