Smadrede bil i lavvandsområde
18-årig havde kun haft kørekort i 14 dage, da han kørte galt.
17. jun 2006, kl. 19:31
Mere end 30 dage gammel
To unge mænd fra Mols- området slap i aftes ualmindeligt heldigt fra en ulykke i deres bil.
De to unge mænd kørte med høj fart ad Havhuse- vej på Mols. Bilen fløj gennem luften og landede i et lavvandet område.
Som man kan se blev bilen total- skadet, men de to unge mænd på 17 og 18 år kunne selv kravle ud af den. De blev kørt til Århus Sygehus, men ER nu udskrevet. Det er stadig uvist hvorfor den unge fører mistede herredømmet.
Den 18- årige chauffør har kun haft kørekort i 14 dage.