Småbørnsforældre elsker økologi
Økologien har virkelig fået fat i småbørnsforældre, og ikke færre end 18.000 har meldt sig ind i klubben okobarn.dk
11. jun 2008, kl. 07:36
Mere end 30 dage gammel
Økologi er et hit blandt småbørnsforældre.
Det skriver Urban.
18.000 har meldt sig ind i klubben okobarn.dk, som er styret af Økologisk Landsforening i Århus.
De tilmeldte får en pakke med økologiske varer, og der er rift om de sunde råvarer.
- Vi er overraskede over den store interesse og har haft svært ved at følge med. Kasserne med økologiske varer har ikke kun interesse hos forældrene, men også hos leverandørerne. Mange af dem får så god respons, at stadigt flere henvender sig til os for at levere deres produkter, siger Dorthe Kloppenborg fra Økologisk Landsforening.