Små partier frygter “borgmester-valg” på Samsø

Kampen om borgmesterposten kan få vælgerne på Samsø til at overse de små partier

Ulla Holm er SFs spidskandidat på Samsø. Og som de fleste andre kandidater, følger hun med på Facebook.

Der kan hun se, at personer, som hun troede støttede SF, nu opfordrer til at slutte op om den siddende borgmester, Marcel Meijer (S).

Læs også En enkelt skole på Samsø leverer 5 kandidater til valget

- Jeg synes også, at Marcel har været en god borgmester. Men SF er det grønne parti på øen, og hvis vi ikke kommer ind, er der ikke den rigtige balance i kommunalbestyrelsen, siger hun.

Frygter gentagelse

Ved valget I 2005 røg SF ud af kommunalbestyrelsen. Dengang kom valget til at handle om, hvorvidt en radikal kandidat , som SF støttede, kunne blive borgmester. Det kom til at koste SF nogle få, men afgørende stemmer.

Læs også Geografi-forvirring: Guns N' Roses melder sin ankomst til Samsø

Ulla Holm frygter, at en lignende situation kan opstå, hvis vælgerne i deres iver efter at få genvalgt Marcel Meijer som borgmester, kommer til at glemme SF.

Få stemme afgør valget

I en lille kommune som Samsø skal der omkring 225 stemmer til et mandat.

Derfor tæller hver enkelt stemme meget mere end i en større kommune. Ved det seneste valg fik SF 307 stemmer, og Fælleslisten fik 275 stemmer.

Begge partier kom ind, mens Dansk Folkeparti med 123 stemmer ikke kom ind. Det kan altså være meget få stemmer, der afgør om et parti kommer ind eller ej.

SF, Fælleslisten og Socialdemokratiet er i valgforbund, og det betyder, at SF og Fælleslisten bakker op om Marcel Meijer som borgmester.

02:33

VIDEO: Se eller gense Samsø-borgmesteren i praktik som redder.

Luk video