Små Skanderborg-museer er truet
To små museer i Skanderborg Kommune kan blive nødt til at dreje nøglen om, hvis de mister deres flexjobansatte.
Ferskvandsmuseet og Museet på Gl. Rye Mølle kan blive nødt til at lukke.
Sådan lyder meldingen fra de to museers formænd, Olaf Møller og Poul Nielsen.
Årsagen er at Skanderborg Kommunes Kultur- og Borgerservice vil fjerne tilskuddene til to flexjobansatte på de to museer.
Museerne kan ikke selv betale de flexjobansatte, som så skal fyres, og museerne vil stå uden personale til at klare den daglige drift, advarer de to formænd:
- Hvis denne beslutning føres ud i livet, uden at museerne tilføres tilsvarende midler, vil det få meget alvorlige konsekvenser for de to museer. Museet på Gl. Rye Mølle må lukke og Ferskvandsmuseets fortsatte eksistens vil være uvis, skriver de to formænd i en pressemeddelelse.