Slut med snevejr for nu

Ustadigt vejr forude

01:00

1 af 2

Lørdag har budt på snebyger i Østjylland, og i Randers er der blandt andet målt helt op til 14 centimeter nyfalden sne.

Men det ser ud til, at snevejret at Østjylland slipper for mere snevejr i denne omgang.

- Vi får en tørvejrsdag i morgen, søndag, men sneen, der er faldet i løbet af lørdag, vil blive liggende søndag, siger TV 2 Vejrets Sara Maria Franch Mærkedahl.

Søndag byder på overvejende tørvejr, og solen vil formentlig også kigge frem flere steder i Østjylland. Dog starter dagen med risiko for tåge flere steder. Temperaturen vil være på lige under frysepunktet, så der er stor risiko for glatte veje.

De kommende dage byder på en blandet omgang med ustadigt vejr, hvor mandag ser ud til at blive en gråvejrsdag med regn. Nedbøren holder pause tirsdag, men vender formentlig tilbage onsdag.

Temperaturen vil i løbet af ugen stige en smule, men om natten vil den ryge under frysepunktet mange steder.

Dermed ser det ud til, at Østjylland er færdig med snevejr i denne omgang.

I videoen øverst på siden kan du se vejrudsigten for de kommende dage.