Slut med højtbelagt smørrebrød - populær butik må dreje nøglen om

Det er med stort vemod, at ejer af smørrebrødsbutik må lukke butikken

Randrusianere må fremover gå forgæves efter smørrebrød på Trangstræde Foto: Dit Smørrebrød / Instagram

"Kære søde kunder. Det er med stor ærgelse, at vi efter længere tids overvejelser har valgt at opsige lejemålet i Randers"

Sådan starter teksten på en seddel, som man lige nu kan se på indgangspartiet hos Dit Smørrebrød i Trangstræde i Randers.

Læs også Webdok: Marcus fik adgang til sin fars spilkonto - og så startede familiens helvede

Butikken har gennem fire år været et populært sted for randrusianere med hang til højt belagt smørrebrød.

Dit Smørrebrød har i en række år holdt til på Trangstræde 1 i det centrale Randers.  Foto: Dit Smørrebrød

Kakerlakker var katalysator

Det er sammenfald af flere ting, der gør, at ejer Maibritt Solberg lukker og slukker.

Smørrebrødsbutikken blev inden sommerferien midlertidigt lukket, fordi en række kakerlakker havde gjort deres indtog.  

- Vi hyrede et firma til at ordne situationen, men da vi vendte tilbage efter sommerferien, var situationen eskaleret. Jeg er ikke ligefrem imponeret over det firmas arbejde, siger Maibritt Solberg til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Mad-app får syge og svage patienter hurtigere hjem fra hospitalet

Det er Maibritt Solbergs datter, der har stået for butikken i Randers. Foto: Dit Smørrebrød

Med stort vemod

Ud over kakerlakker var Maibritt Solberg også udfordret på personalefronten. Hun manglede medarbejdere til smørrebrødsbutikken. 

Det er sammenfaldet af skadedyr og manglende personale, der har ført til, at Dit Smørrebrød i Randers har måttet udskifte et skilt om midlertidig lukning med skiltet, der gør opmærksom på, at butikken er permanent lukket.

Læs også Overflod af spilreklamer: - De er giften i mit liv

Maibritt Solberg er trist over at lukke smørrebrødsbutikken.

- Det er med meget stor vemod, at vi lukker den. Vi har haft den i fire år, og det var vores baby. Jeg har været meget glad for vores kunder, og jeg møder også mange, der er kede af, at vi lukker, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Maibritt Solberg driver også to smørrebrødsrestauranter i Skagen.

Læs også Webdok: Marcus fik adgang til sin fars spilkonto - og så startede familiens helvede

Snart vil der ikke længere står "Dit Smørrebrød" på facaden her på Trangstræde 1.  Foto: Dit Smørrebrød