Slut med Heldagsskolen
Efter bare fem år lukker og slukker Heldagsskolen i Odder. Skolen har haft elever med forskellige vanskeligheder fra hele området.
21. feb 2008, kl. 11:53
Mere end 30 dage gammel
Heldagsskolen i Odder har taget imod elever i 0-7. klasse med adfærds- og trivselsproblemer fra hele kommunen gennem de sidste fem år.
Men nu er det blevet besluttet at lukke Heldagsskolen.
Det er blandt andet Heldagsskolens moderskole, Parkvejens Skole, der står bag lukningen.
- Når vi mener, at Heldagsskolen skal lukkes, er det fordi, vi ønsker at arbejde mere forebyggende med børnene. Og det gør man altså bedst i det miljø, som børnene er vant til, siger skoleleder Keld Rask fra Parkvejens Skole til Horsens Folkeblad.