Nye regler for lastbiler fra i dag: Slut med at slå lejr på rastepladser

Fra den 1. juli træder nye regler i kraft, der gør det forbudt for lastbilchauffører at holde mere end 25 timer på statsejede rastepladser

Søndag blev en ny regel indført om, at lastbiler ikke må holde på landets motorvejsrastepladser i længere end 25 timer.

Fra i dag, søndag, er det ikke længere tilladt for lastbilchauffører at parkere på de statslige rastepladser i mere end 25 timer ad gangen.

Den nye regel betyder, at lastbilchauffører får lettere ved at finde en parkeringsplads på rastepladserne, siger transport-, bygnings og boligminister, Ole Birk Olesen (LA) til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Lettede danske lastbilchauffører: - Nu får vi mere lige konkurrence

- Vi kommer til at se, at der er mere plads på rastepladserne, når der kommer lastbiler hertil, fordi der er ikke nogen andre, der holder her i 45 timer eller mere. De holder faktisk ikke i mere end 25 timer. Så der bliver mere plads på rastepladserne til de lastbilchauffører, der skal holde et kortere hvil. 

Glæde på østjysk rasteplads

På rastepladsen ved Ejer Bavnehøj er Jonna Kristensen restaurantchef ved Monarch, og hun er ikke i tvivl om, hvad hun synes om den nye 25-timers regel.

- Jeg synes, det er en fantastisk ny regel.

Jeg synes, det er en fantastisk ny regel.

Jonna Kristensen, restaurantchef, Monarch

Hun fortæller blandt andet, at man på rastepladsen har oplevet, at lastbilchauffører, der holder på rastepladsen længere tid ad gangen sviner på pladsen og bruger restaurantens kundetoiletter som badeværelser.

- Det synes jeg er lidt forkert over for vores andre gæster her, fordi det er meget svært for os, når det foregår i nattetimerne, hvor vi ikke er her. Så det kan nemt komme til at virke lidt usoigneret på toiletterne, siger Jonna Kristensen. 

01:01

VIDEO: Jonna Kristensen er glad for de nye regler.

Luk video

Branche skal selv lave rastepladser

Tidligere har Jørgen Buhl, der er formand for Østjysk Vognmandsforening udtalt, at han frygter, at problemet med lastbilsparkering blot bliver flyttet ud i industrikvarterer i byerne. 

Det tror transportminister Ole Birk Olesen dog ikke bliver tilfældet.

- De kommer ikke til at rykke ud i industriområder. Hvis de gør og holder nogle steder, hvor det ikke er lovligt, så skal der slås ned på det, så er det parkeringsmyndighederne derude, der skal sørge for det. Vi kan jo ikke have, at en form for ulovlig parkering bare bliver afløst af en anden form for ulovlig parkering, siger Ole Birk Olesen, og fortsætter:

- Det, der skal ske, er jo, at branchen skal lave sine egne rastepladser, hvor man kan holde et lovligt hvil i 45 timer eller mere, hvor der er en seng, som chaufførerne kan komme ind til, og hvor der er de faciliteter, som chaufførerne skal bruge, når de holder deres lange ugentlige hvil.

Den nye regel betød også nye skilte på rastepladserne.

Vil bruge penge på andre ting

Vejdirektoratet lavede tidligere i år en optælling, hvor de så på, om der var ledige lastbilspladser langs motorvejen. På de østjyske rastepladser var der mange steder fuldt booket. 

Det var langt fra på alle rastepladser, at der var ledige pladser til lastbiler, da Vejdirektoratet lavede deres optælling.

Transportministeren håber med de nye regler, at man kan komme det problem til livs uden at skulle bruge penge på at udvide rastepladserne.

- De fylder så meget, at vi i de kommende år faktisk skulle bruge hundredvis af millioner kroner på at udvide rastepladserne. De penge vil jeg altså heller bruge på at lave bredere motorveje eller andre veje, som vi har brug for, siger Ole Birk Olesen. 

02:12

VIDEO: Jørgen Buhl frygter dog også, at østeuropæiske chauffører bare finder nye steder at campere. Indslaget er fra 1. marts 2018.

Luk video