Slukkede naboens brændende adventskrans
Normalt er en knust rude ikke ligefrem udtryk for godt naboskab, men villaejer i Assentoft tilgiver formentlig, at nabo smadrede vindue.
Naboen til villaen på Kløvervej i Assentoft øst for Randers opdagede søndag eftermiddag, at der var ild i en adventskrans.
Der var ingen personer til stede i boligen, og derfor valgte naboen selv at skride til handling, da han fik øje på flammerne fra adventskransen.
Ifølge Østjyllands Politi knuste naboen en rude, hvorefter han slukkede ilden.
Dermed undgik han, at ilden bredte sig til resten af huset.
Politiet sendte en patruljevogn til stedet, men da betjentene ankom, var ilden allerede slukket.
Adventskrans var tæt på at udløse brand på Kløvervej i Assentoft:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&q=Kl%C3%B8vervej,+8960,+Drastrup&sll=56.256942,10.067097&sspn=0.00888,0.027831&ie=UTF8&cd=1&geocode=FT5FXQMdtcuaAA&split=0&hq=&hnear=Kl%C3%B8vervej,+8960,+Drastrup&t=h&ll=56.439817,10.142183&spn=0.013665,0.043859&z=14&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort