Slog til mod narko-buler
Rykkede ud til tre adresser
4. jul 2013, kl. 10:01
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politis specialpatrulje slog i går til mod tre adresser i Norddjurs Kommune, hvor der var mistanke om salg af narko.
I et sommerhus blev en 49-årig mand fundet i besiddelse af 73 gram hash og 2 gram amfetamin.
På en anden adresse var to mænd på henholdsvis 20 og 22 år i besiddelse af 51 gram hash, 133 gram skunk og et LSD frimærke.
På den tredje adresse blev en 28-årig mand taget med 25 gram hash, 187 gram skunk, fem Ecstasy piller og en mindre mængde kokain og MDMA.
Ifølge Østjyllands Politi er der ingen forbindelse mellem de tre adresser. Alle fire mænd har erkendt at narkoen var deres. De er nu sigtet for overtrædelse af narkotikalovgivningen.