Slog betjent bevidstløs

En randrusiansk betjent måtte en tur på skadestuen, efter en 33-årig mand havde slået ham i i gulvet.

En 33-årig mand slog i går en politibetjent fra Randers i gulvet med to knytnæveslag i ansigtet.

Manden truede i første omgang personalet på postcentret i Randers med en trækølle, fordi han ønskede at klage. Da politiet ankom, slog manden den ene betjent i hovedet, så han et øjeblik mistede bevidstheden og måtte til behandling på skadestuen.

Det lykkedes dog politiet at anholde den 33-årige. I et grundlovsforhør torsdag bestemte dommeren, at voldsmanden skal være i varetægtsfængsel i fire uger.