Slipper for straf efter dødsulykke
En kranfører brød reglerne og tog sin søn med på sin arbejdsplads i Odder. Sønnen døde ved en ulykke.
29. maj 2008, kl. 12:56
Mere end 30 dage gammel
Det var en forældres værste mareridt, da en far så sin 13-årige søn dø ved at få et betonelement ned over sig.
Drengen var med sin far på arbejde, da et 10 kvadratmeter stort betonelement faldt til jorden og dræbte den 13-årige. Det skete under opførelsen af en produktionshal.
Men selv om faren altså brød reglerne, slipper han for straf.
- Vi mener, at faderen er blevet straffet nok. Det er vort princip ikke at rejse tiltale, når det er et nært familiemedlem, som er skyld i ulykken, siger tilsynschef Gitte Møller Jensen fra Arbejdstilsynet til P4 Østjylland.