Slem forurening fra skibe

Kan give alvorlige sygdomme

00:38

1 af 2

Røgen fra skibe udgør et stort sundhedsproblem.

Aarhus Havn er landets største industrihavn og har mere end 6.000 skibsanløb om året.

Specialister siger nu, at forureningen fra skibene kan være skadelig for flere af byens beboere.

- Det, der er problemet, er, at skibene udsender en masse ultrafine sodpartikler, der når ud i de yderste forgreninger af vores lunger, hvor de forsager inflammation og øger risikoen for alvorlige lungelidelser, hjertekarsygdomme, blodpropper og derved for tidlig død, siger Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i Det Økologiske Råd.

Det samme gør sig gældende i flere af landets andre store byer, hvorfor Kåre Press-Kristensen i indslaget står på havnen i København og forklarer om problemet.

Du kan høre mere fra Kåre Press-Kristensen i indslaget over artiklen, og på TV 2 | ØSTJYLLAND kan du søndag aften klokken 19.30 se meget mere om problematikken.