Slår alle rekorder
Indsamler rekordbeløb i hele Østjylland
I weekenden foretog Dansk Røde Kors deres landsindsamling. Og her i Østjylland blev der samlet rekordmeget ind:
- Det er gået fantastisk i Østjylland. Alle tal, jeg har fået ind indtil videre, siger fremgang stort set over hele linjen. Jeg var selv i Aarhus i går, hvor der var et fantastisk resultat på 1,1 mio. kroner - og lidt til. Det er helt fantastisk, det er forrygende - det er 360.000 kroner mere end det, de lavede sidste år, siger Karin Daugaard Bucholtz, der er konsulent ved Dansk Røde Kors, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hun peger på, at det flotte resultat kan skyldes de mange katastrofer, der sker rundt om i verden:
- Det kan selvfølgelig skyldes, at der er rigtig mange voldsomme og grusomme katastrofer i verden, som folk forholder sig til og responderer på og siger, at der vil de godt hjælpe.
Se, hvordan indsamlingen gik i dit område her (opdateres, efterhånden som tallene opgøres):
Horsens: 105.066 kr.
Midtdjurs: 50.356 kr.
Hornslet-Rosenholm: 26.000 kr.
Rønde: 52.143 kr.
Grenaa: 45.668 kr.
Nørre Djurs: 54.75 kr.
Rougsø: 30.880 kr.
Hadsten: 65.117 kr.
Hammel: 47.191 kr.
Hinnerup: 67.678 kr
Hvorslev: 44.530 kr.
Samsø: 34.894 kr.
Langå: 27.231 kr.
Randers og Sønderhald: 147.500 kr.
Them: 27.531 kr.
Galten: 52.571 kr.
Ry: 57.028 kr.
Skanderborg: 132.717 kr.
Aarhus: 1.110.000 kr.