Slap heldigt fra uheld

Tre biler ramte hinanden på Djurslandsmotorvejen torsdag

Tre biler var involveret i et harmonikasammenstød på Djurslandsmotorvejen torsdag.

En 54-årig mandlig bilist kom kørende ad Djurslandsmotorvejen mod nordøst, da han omkring Lystrup overså en 26-årig mandlig bilist, der holdt i kø foran.

Det resulterede i, at han påkørte bilen bagfra, hvorved den blev skubbet videre op i bilen foran, hvor en 64-årig kvindelig bilist befandt sig.

Se også: Motorvej åbnet igen efter uheld

Utroligt nok slap alle heldigt fra sammenstødet:

- Der var ingen personskade - alene materiel skade, fortæller politiassistent ved Østjyllands Politi Marianne Morgen.