Slankeost er det rene fup
Mejeri anklages for at vildlede forbrugerne
Osten for den slankebevidste ostespiser, som vil undgå at få dårlig samvittighed over vægten.' Sådan markedsfører Them Andelsmejeri sine oste med navnene 'Slankeost' og 'Slanke Mari'.
Avisen 24timers Helt Ærligt-redaktion har spurgt tre ernæringseksperter, om det nu virkelig kan passe, at eksempelvis Slanke Mari' med 11 procent fedt slanker de såkaldt 'slankebevidste'.
- Det kan jeg svare et lynhurtigt nej til, lyder det fra Ulla Skovbæch Pedersen, ernæringskonsulent ved Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet.
- Der findes ikke mad, man bliver slank af, siger Christian Bitz, ernæringsekspert.
- Jeg synes faktisk, at det er direkte vildledende, siger kostvejleder Lene Hansson.
Men Erik Rasmussen, salgschef på Them Andelsmejeri, siger til 24timer, at Slanke Mari' er et produkt med mindre fedt, end der normalt er i oste.
Men bliver man slank af at spise Slanke Mari'?:
- Hvis man spiser en fed ost og i stedet går over til Slanke Mari', så gør man. Vi synes jo, det er et rigtigt godt navn, og det klinger godt, og det indikerer, at det er et magert produkt.
Eksperter mener ikke, man bliver bliver slank af at spise Slanke Mari'. Er du enig med dem?
- Ja, det er jeg sådan set. Men vi synes jo alligevel, det er et godt og dækkende navn for en mager ost.