Slagteri-strejke afblæst
Danish Crown-ansatte genoptager arbejdet
7. mar 2013, kl. 07:37
Mere end 30 dage gammel
96 medarbejdere på Danish Crowns slagteri ved Horsens har genoptaget arbejdet.
Slagteriarbejderne i Horsens nedlagde tidligere på ugen arbejdet i sympati med kollegerne på et slagteri i Blans ved Sønderborg. De strejkende sønderjyder var utilfredse med en ny akkordordning.
Ifølge Fødevareforbundet NNF genoptog de ansatte i Horsens i går arbejdet, efter at tillidsrepræsentanter havde mødtes med ledelsen.
Arbejdsnedlæggelsen på Danish Crown-slagteriet i Horsens ramte slagteriets såkaldte kambånd.